Litteratur

Rejser ad vandvejen

Sommerføljeton: Til lands, til vands og i luften #2

Af Ann Luther Torp

rudi-de-meyer

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen engang for længe siden. Men det er stadig vise ord, så denne sommer ser vi nærmere på romaner om at rejse til lands, til vands og i luften. Uanset om du skal afsted på den vildeste tur tværs over kontinenter, eller nyde en rolig sommer med bare tæer på græsplænen, er her bøger til mange forskellige læseoplevelser.  

I juli måned rejser vi ad vandvejen, hvor de udvalgte titler byder på sørejser, der strækker sig lige fra en rolig, norsk fjord til en dramatisk ekspedition i et krigshærget land.