Litteratur

#ForbudteBøger: Er bogens frihed truet?

For anden gang står Dansk PEN i spidsen for kampagnen #ForbudteBøger, der sætter fokus på censur, bogforbud, ytringsfrihed, demokrati og deltagelse.

Af biblioteket

Logo for kampagnen Forbudte bøger (bogstak)

Stadig flere bøger forbydes, og derfor er kampen for ytringsfriheden højaktuel. Når bøger betragtes som farlige, peger det i høj grad på litteraturens kraft og ordenes magt.

Kampagne om forbudte bøger

PEN, danske biblioteker og andre aktører sætter med kampagnen #ForbudteBøger i oktober fokus på det stigende pres mod ytringsfriheden. Kampagnen skal skabe debat om censur og forbudte bøger gennem udstillinger, oplæsninger og foredrag og forklare hvor, hvornår og hvorfor en lang række bøger er eller har været forbudte. 

Kampagnen #ForbudteBøger lægger sig op ad den amerikanske Banned Books Week, som siden 1982 har sat fokus på kampen mod bogforbud og censur.

 

Omtaler af over 100 forbudte bøger

I forbindelse med PEN's kampagne kommer der omtaler af over 100 bøger i dansk oversættelse, der er eller har været ramt af forbud eller censur. Listen rummer bøger af blandt andre Salman Rusdie, Pārsı'̄pūr Shahrnūsh, George Orwell, Svetlana Aleksijevitj og Haruki Murakami.
 
Læs mere om kampagnen, der finder sted den 5.-11. oktober 2026. Tilsvarende markeringer findes i Norge, Sverige og Storbritannien. Banned Books Week har været afholdt i USA siden 1982.