Vær med i Sommerbogen
Vil du være med i konkurrencen om at tømme en boghandel eller nogle lækre Roskilde-præmier – og samtidig læse nogle virkelig gode bøger?
Af Helle von Essen
For at være med i konkurrencen skal du:
- Være mellem 6 og 15 år
- Hente et udfordringsark på biblioteket
- Læse 3 bøger efter eget valg
- Skrive anmeldelser af de 3 bøger
- Løse 10 læseudfordringer
- Aflevere dit udfordringsark på biblioteket senest 14. august
Alle deltagende børn får lov til at vælge en bog-præmie på biblioteket, når de afleverer udfordringsarket. Der er kun 1 bogpræmie pr barn.
Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om de 3 nationale hovedpræmier, hvor de får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter og vores lokale konkurrence om lækre præmier sponsoreret af Roskilde Badet, Roskilde Ismejeri og Flensborg Bog og Idé.
Hvad er Sommerbogen?
Det er de danske børnebiblioteker, der igen står bag den landsdækkende læselystkampagne Sommerbogen for børn og unge mellem 6 og 15 år.
Gennem mere end 20 år har Sommerbogen været et fast element på mange af landets børnebiblioteker, og haft til formål at stimulere børnenes læselyst, og gøre det muligt for børnene at lade sig inspirere af hinanden ved hjælp af anmeldelser.
Hack Sommerbogen
Hvis du synes det kan virke lidt uoverskueligt med 10 læseudfordringer, så kan vi hjælpe dig. Kom forbi Roskilde Bibliotek d. 6. juli, Jyllinge bibliotek d. 30. juni eller Viby bibliotek d. 1.juli, hvor du kan og få hjælp til at hacke Sommerbogen. Vi hjælper dig til at løse 4 udfordringer på én gang, fx spise is mens du læser en tegneserie med en flot forside mens du har fødderne i vand.
Du kan læse mere om arrangementerne her.
Sommerbogsbingo for de mindste
Hvis jeres familie har børn, der er under 6 år, men gerne vil være med, så har vi også Sommerbogs Bingo for de mindste, hvor I sammen løser nogle læseudfordringer og bagefter kan hente en billedbogspræmie på biblioteket. Du kan læse mere her.
Kom og vær med...
-
BørnHack Sommerbogen - Hvor mange udfordringer kan du løse på én gang? (0.-10 klasse)
Kalder alle læselystne børn til at gennemføre så mange af årets 30 Sommerbogs-læseudfordringer som muligt på én gang.Jyllinge BibliotekGratis -
BørnHack Sommerbogen - Hvor mange udfordringer kan du løse på én gang? (0.-10 klasse)
Kalder alle læselystne børn til at gennemføre så mange af årets 30 Sommerbogs-læseudfordringer som muligt på én gang.Viby Bibliotek, CosmosGratis -
BørnHack Sommerbogen - Hvor mange udfordringer kan du løse på én gang? (0.-10 klasse)
Kalder alle læselystne børn til at gennemføre så mange af årets 30 Sommerbogs-læseudfordringer som muligt på én gang.Roskilde BibliotekGratis